written
by Rachel Nabeyama
illustrated by Donald Buchholz & June Urada
TABLE
OF CONTENTS
MOMES E MONGUIU E MOUCHAIS
NG UA NGARA A BEDENGEL? KLEMENGELEL?
BLEBELEL? KLEKAKEROUS?
written by Rachel Nabeyama
illustrated by Donald Buchholz
Ng Ua Ngara A Bedengel?
Ng Ua Ngara A Teletelel?
Ng Metongakl? Ng Kedeb? Ng Kemangel?
Ng Osisiu? Ng Kakerous?
KEDE KAUSISBECH
written by Rachel Nabeyama
illustrated by Donald Buchholz & June Urada
Eolt
Bebul Me A Chelsel
Ke Kiei Er Ker E Sils?
Kerrekar
NG
UA NGARA
A BENGENGEL?
Ng bekerkard.
A ringngo a bekerkard.
Ng bekekerkard (orange).
A marek el meradel a bekekerkard (orange).
Ng bibrurek.
A tuu a bibrurek.
Ng chemadech.
A llel a lius a chemadech.
Ng mellemau.
A eanged a mellemau.
Ng becheleleu.
A ngais a becheleleu.
Ng chedelekelek.
A cheremrum a chedelekelek.
Ng cheriich.
A chutem a cheriich.
Ng oumellemau (purple).
A nas a oumellemau (purple).
Ng bekekerekard (pink).
Tia a bekekerekard (pink) el bussonge.
ACTIVITY 1
Ta el page er a ta el sils.
1. Sensei - Moiuid (trace) a derta el llel
a babier (page). A llechukl (picture) me a tekoi (word) me a uldasu
(sentence) er a (ditto master).
2. Mruul a cherengir a rengalek e besterir.
Te kirir el color el ua se el lolekoi er ngii a sentence.
3. Se el lebo lemerek a rokui el page e ng
mla mo er ngii a book er tir er a color.
4. Se el lebo er ngii a orrekim, e mdu er a
rengalek me bo el tobed e lecolor er a cover er a hong er tir
el ua a color er a orrekim.
ACTIVITY 2
Chaibelau el kirel a colors.
1. Sensei me a lechub e ng ta er a rengalek
a omes el meliuekl er a chelsel a (classroom) e kmo, "Ak
omdasu er a chimo el klalou el bekerkard me a lechub e ng mellemau."
2. Ngike el dongchii a kuk mo mengaibebelau.
1. Ng uangara a teletelel? Ng chaibibeob.
2. Ng uangara a teletelel? Ng kliars.
3. Ng ua ngara a teletelel aikang? Ng chaibieob
me a kliars.
4. Ng ua ngara a teletelel? Ng skak. A ta er
a ngklel a drabakol.
5. Ng ua ngara a teletelel? Ng derbengais.
6. Ng kakerous el teletael. A skak me a derbengais.
7. Ng uangara a teletelel? Ng delsemiich.
8. Ng ua ngara a teletelel? Ng kliuar.
9. Ng kakerous a teletelel. Ng delsemlich me
a kliuar.
ACTIVITY 1: chaibebelau
Sensei: "Momes el meliuekl er a class."
Mesa a klalou el soam el mengaibelelau er ngii. Chaibebelau el
mo el me el diak mesa a chimo el kalo el skak me a lechub e ng
chaibibeob. Ngike el dongchii a chaibebelau a kuk mo mengaibebelau.
ACTIVITY 2: omibii
Klekedall el mousbech
Attribute blocks el kakerous a teletelel.
1. Moleakl a osisiu el teletael.
olechotel: chaibibeob, skak, kliars
2. Moleakl a osisiu a bedengel.
olechotel: bibrurek, bekerkard.
3. Moleakl a osisiu a bedengel me a osisiu
el teletelel.
olechotel: teblo el skak el bibrurek a bedengel.
4. Moleakl a osisisiu a meklungel me a telelelel
me a bedengel.
olechotel: Teblo el meklou el skak e mellemau a bedengel.
ACTIVITY 3: omekbuk
Moluches a medal a biskang el ngar er a llecheklel
a kalo (picture) el mo er a mera el ngklel (name).
| LLECHUKL
(PICTURES) |
WORDS |
|
|
1.
kliars
2. derbengais
3. chaibibeob
4. kliuar
5. drabakol skak
6. delsemiich |
Ngika a Ben.
Ng kedeb el chad.
Ngika a Ben.
Ng metongakl el chad.
A Ben a kedeb el chad.
Ng kedeb er a Kib.
A Kib a metongakl el chad.
Ng metongakl er a Ben.
Tia a bambuu.
Ng kmal kemangel.
Aika a eruo el bambuu.
A teluo ng a kemangel.
A teluo ng a kedeb.
A Kib a metongakl el chad.
A Ben a kedeb el chad.
Tia a kemangel el bambuu.
Tia a kedeb el bambuu.
ACTIVITY 1
Ke ousbech er a klou el art paper me a kureong
me a oluches.
1. Mlechesii a metongakl el chad.
2. Miechesii a kedeb el chad.
3. Miechesii a metongakl el redil.
4. Miechesii a kedeb el redil.
5. Mlechesii a kemangel el biskang.
6. Mlechesii a kedeb el bambuu.
ACTIVITY 2
Mlechesii a llechukl el olecholt er a correct
el answer er a ta er a babier.
1. Ng metongakl el
a. chad
b.bilis
c. malk
d. babii
2. Ng kedeb el
a. bambuu
b. eolt
c. ralm
d. klok
3. Ng kemangel el
a. bambuu
b. chad
c. sechal
d. buik
Tirka a kebtot.
Te osisiu.
Aika a teblo el bduu.
Ng osisiu.
Ngika a bilis.
Ngika a katuu.
Te kakerous el charm.
Aika a kloa el klalou.
Ng kakerous el klalou.
Aika eru el cheldull el lius.
Ng kakerous a ildisel.
Aika a kloa el klalou.
Ng kakerous el klalou.
Aika a teblo el ochur.
Ng osisiu.
Sensei - Mouid er a burek (ditto) er a uchei
er a loruul a rengalek er a klas.
Momes aika el llechukl (picture) el ngar er
eou.
Molecha er a tengetang X er aike el
osisiu.
ACTIVITY- LLECHEKLEL A EANGED
(WEATHER CHART)
Sensei -
Mrellii a klou el llecheklel a eanged (Weather Chart).
Mnguu el merekedii er a kboub. A rengalek a kaitutechei el meluches
a blekerdelel a eanged er a bek el sils. Ng bek
el buil el moruul er a beches.
Ng betok el charm a kie er a bebul a chutem.
Ng dirrek el betok a kie er a chelsel a chutem.
A bebil er a charm a kie er a bebul a chutem
e dirrek el kie er a chelsel a chem.
A dellomel a ultom a chelechedal.
A risel a ngar er a chelsel a cheutem.
A bebil er a dellomel a di ultom a llel.
A risel a ngar er a chelsel a cheutem.
A charm me a dellomel a ousebech el kie er
a chutem.
A charm me a dellomel a kausisbech.
Sensei, moiuid er a burk (ditto master) er
a uchei er a bo loruul a rengalek er a skuul.
ACTIVITY 1
Ke luchesii a chaibibeob el meliuekl er a (circle)
aike el charm el sebechel el kiei er a chelsel a chutem.
ACTIVITY 2
Momes a llecheklel a charm me a chad me a dellomel
(picture). Molecha a tengetang (X) el kirel a tekoi (word) el
kmo ng dellomel me a lechub e ng charm. Mesa a olechotel (example).
Vocabulary
1. charm- Aike el rokui el ngar el outeliil
a eolt (oxygen).
2. dellomel Aike el rokui el ngar el outeliil
a eolt (carbon dioxide).
3. oxygen- Eolt el mengai er a dellomel el
lousbech a charm el outeliil.
4. Carbon dioxide- Eolt el ousbech a dellomel.
Mo er a sensei:
A moktek er tia el hong a soal el meketeklii
el kmo ng ngar er ngii a eru el bedengel a klengar. A DELLOMEL
me a CHARM. Ng di dul el ousbech a kall me a ralm me a eolt me
a dichel a sils. Ng di a DELLOMEL a ousbech a eolt el ngklel a
carbon dioxide. A CHARM a outeliil a eolt el ngklel
a oxygen.
A oxygen a mengai er a DELLOMEL. A CHARM
a outeliil a oxygen e se el loltobed a telil e ng mla mo
carbon dioxide. Seikid e a DELLOMEL a kuk mla mo sebechel
el ousbech. Me ng belkul a kmo, a DELLOMEL me a CHARM a kausisbech.
A rengalek a kirir el mo bleketakl er a rengrir
el kmo a chad a ngar er a bliongel er a charm. Ng di ng kot el
mellomes a rengul el charm.
"Ngak a kmal imis el mekeald. Ng kmal
klou a ultutelek. Ak mengeald er a belulachad me ng sebechel a
dellomel el duubech."
"Ak dirrek el uchul me ng sebechir a rechad
me a charm el kiei er a belulachad.
A lak ngak e a belulachad a di kori. Ng mo
diak a dellomel.
Ng dirrek el mo diak a charm me a rechad."
I. choi me a lechub e ng diak
1. _____ A sils a kmal cheroid.
2. _____ Ng sebeched el mo er a sils.
3. _____ A sils a kmal imis el mekeald.
4. _____ A sils a kekerei er a belulachad.
5. _____ A dellomel a ousbech er a dichel a sils.
II. A sils a meruul a dbechel a dellomel.
A sils a omekdirt a selokel.
Ng ngara a bebil er a urrerel a sils el modengei?
Mluches me a lechub e mlechesii a llecheklel (draw a picture).
A luchub e ke di melekoi.
Mlechesii a choi a lsekum ng mera el
tokoi. A lsekum ng diak el mera el tokoi e ke luchesii a ng
diak er a kerebai (line).
Ke ko el medenge el kmo ng ua ngara a klungel
a ultutelel a kerrekar ng diak? Ng meskid a rodech me a chius
(tane) me kede mengang. Kede dirrek el menga a llel a bebil er
a kerrekar. A kerrekar a meskid a idengeled. A kerrekar a meskid
a chesbocheb. Kede ousbech el mo klekedellel a blai. A kerrekar
a meskid a cheludech. Ng dirrek el meskid a kumi me a babier.
A sukal a dirrek el mengai er a kerrekar.
A kerrekar a meskid a chuu. Ng sebeched el
olengull er a uchul a lemeringel a sils. A rais a orreked a chutem.
A lak a risel a kerrekar e ng di mongkangk a chutem se el bo el
klou a chull.
A kerrekar a dirrek el dousbech el meruulA
a mlai er a daob. A rechad er a Belau er a irechar a milruul a
mlirir er a kerrekar. Isei a uchul me ng mle sebechir el ngar
er a ta er a beluu e omekall el mo er a ta er a beluu.
A kerrekar a dirrek el meskid a kar. A rechad
er a Belau er a Irechar a kmal uluusbech el oukar a kerrekar.
Chelecha el taem e a rechad er a Belau a dirk ousbech el oukar.
Ng kmal klou a ultutelel a kerrekar. Ng ngara a bebil er a ulsbechel
a kerrekar el modengei?
ACTIVITY 1
Mnguu a ta er a llel a babier e moluches a
nger er kau. Mluches a ochur el kot el mo er a eai (1 - 8).
Monguiu e mosiik er a mera el tekoi e mlechesii a llechukl el
kirel se el mera el tekoi er a babilngem.
1. A kerrekar a
a. aklou a ultutelel
b. diak a ultutelel
c. di klebokel e merekong
d. di omekesbas e merekong
2. A kerrekar a meskid a
a. deel
b. chesbocheb
c. charm
d. kolt
3. A chungel a kerrekar a
a. meskid a chull
b. sobecheklid er a sils
c. sobecheklid er a eolt
d. ng meskid a keled
4. A risel a kerrekar a
a. melemall a chutem
b. orreked a chutem
c. olengkangk a chutem
d. meskid a chuu
ACTIVITY 2
5. Mluches a truich (10) el kerrekar el kall
a redechel.
6. Mluches a eruo (2) el kerrekar el kall a
llel.
7. Mluches a edeiuo (3) el kerrekar el kall
a chiuesel (tane er ngii).
8. Mluches a eruo (2) el kerrekar el dousbech
el kar. Mouchais el kmo ng kerul a ngarang. Ng mekera a dousbech.