translated
by Teodosia Faustino
adapted from Hansel and Gretel
illustrated by Starla Stone
Ng mla er ngii a chimo el blai el mla er a
medeldelechel a klou el oreomel. Tia a lekiliei er ngii a ta el
rubak me a bechil me a rengelekir. A mle ngklir tirka el ngalek
a Hansel me a Gretel.
Ngika el rubak a mle chad er a omelobech el
kerrekar. Seikid el taem e ng dimlak a kmal urreor me a cheral
a kall a meringel. Te kmal mle betok el chad a mle songerenger.
Me ngika el rubak me a telungalek er ngii me te bebil er a remle
songerenger.
A ta er a klebesei e te mla mo bad tirka el
ngalek, e a rubak me a mechas a chachedecheduch.
Ngika el rubak a dilu, "Kid kede mo mekerang?
Ng mla mo diak a chemutii me a kiabets a bla dekang. E a medechel
el blauang a dikesai."
Ngika el mechas a diak el mera el delrir tirka
el ngalek me ng diak lomekerreu er tir. Ng dilu el kmo, "Ng
mera el tekoi aika el molekoi. Mei me denguu a Hansel me a Gretel
el mo choititerir. Kede mo mengoit er tir er a oreomel."
A demerir a kmal betik a rengul er tirka el
ngalek Ng dilu el kmo, "E rrang, tia a kmal meringel er ngak
el tekoi el moruul er ngii."
"Me a lsekum e ke melekoi el ua isei,
e bechikid me demad er a kall." Ngika el mechas a di millekoi
a betok me ngika el rubak a mocha a kongei.
Tirka el ngalek a mle songerenger me ng diak
el iit a mederir. Te rirenges aika el cheldechedechal ngika el
mechas me a demerir. A Gretel a kmal medektang me ng longelang.
A Hansel a dilu er ngii, "Lak mlangel
e ak mo oungerachel er kau. Te dimlak lebo el bad el mengiil er
a demerir me a delrir el mo bad Me tia er a lebo le bad, e a Hansel
a ngilu a chesimer er a rebai e mlo tuobed. A ltebedang e a buil
a kmal ungil e ngii a omes a mekekerei el bad el berriid. Ng mlo
tmaut el meruu aika el bad el mesuk er a boket er ngii. Ng mlo
tmuu er a blai e dmu er a Gretel el kmo, "Ng ngar er ngii
a ungil el uldesuek er a klukuk."
A lebocha el tutau, e a delrir a merema el
olekiis er tir. Ng dilu, "Bekiis kemiu el mesaik el ngalek
Bekiis e kede mo omngar er a chelecha el sils. E tia a keliu el
blauang. Kele monga er ngii er a chelechang, e le ng mo diak a
keliu er a sueleb. Tilecha ia keliu er a chelecha el ta el sils."
Tia er a lorolang, e a Hansel a ullab a mekekerei
el bad e a Gretel a uleba tia el kelir el blauang. A delrir a
ullab a ralm el oeak a uchei, e ng demerir el oba a otilech, e
ng Gretel el oba a blauang, e ng Hansel el olab a bad.
A demerir a dilu, "Morechedau e Hansel
e lak mko er a di ngar er a uriul."
"Ak omes er a cheremek el katuu e chedang.
Ng ngar er a chado el soal melmesumech er ngak." E a lechub
e ng omekmeoud er ngii e orrebet a bad er tia el lorael er ngii.
Ng kmal mle kekemanget el omerael me a Hansel
me a Gretel a kmal mla mo mesaul. Tiaikid e a delrir a dula er
tir, "Mngar er tiang e molengull e momengur.
Ngak me a demmiu a mo omngar, me a lsekum ko
mo mesulaul e ko mo bad.
A Hansel me a Gretel a mlo dengchokl e mocha
a omengur el menga er tia et kelir el blauang. Te ulerrenges er
a ko er a omelobech me a rengrir a demerir a di kmeed E a lechub
e tia el ulerrenges er ngii a merat el kerrekar el kuk mo subechii
er a tang se leme a eolt.
Te dilengchokl el mo el mocha a mesulaul me
te mocha a mechiuaiu. E a lebekisa e ng mla mo klebesei e tir
a di tir el tang.
"A chedil e Hansel, ng kmal milkolk. Kede
mekera e mo er a blid?"
Ng melekoi el ua ise e longela el kmal el medektang.
"Lak mlangel e Gretel e dechiilii a buil
el me ngmasech me bo el mellomes e bo el sebeched el merael."
Te dilengchokl el telkib e ng ngosecha a buil
me a aika el bad a mocha a mengeldoech.
A Hansel a mocha a oteklii a chimal a Gretel
e te mocha a omdid aika el bad e merael. A lemellemesa e te mocha
a tmoech er a blirir. Te rirurt el mo melngod er a chesimer. Me
tia er a lolngod e ngika el diak el mera el delrir a mle nguu
a chesimer Ng kmal mlo kesib a rengul.
"Kemiu a mera el dengerenger el ngalek
Ko mla er ker me a rengmam ng mla mo chetimiu el mei." Ngika
el mechas a millekoi el ua isei el dimlak el ungil a rengul E
ng di ngika el rubak a kmal el dileu a rengul.
Uriul e ngika el rubak a mlo sebechel el kuk
osiseb a sesei el udoud. E ng di dimlak el meketeket e ngika el
mechas a kuk mocha a melekoi a chitir tirka el ngalek Ng millekoi
er ngika el rubak el kmo, ng mla mo diak a keled el blauang. Ng
di ikaikid me ng di mekang e kede mo olsengerenger. Mei me deluut
el mo mengoit er tirka el ngalek. Kede mo mengoit er tir er a
medeldelechel a oreomel , me a dengerenger el Hansel a mo diak
el betik er a rael el mei.
A Hansel a rirengesii ngika el mechas el liluut
el melekoi er ngika el rubak. Ng ulemdasu er a mo meruu a bad
Ng ko er a lluut el mo bad a delrir me a demerir e ng mlo melai
er a chesimer er a rebai A lebo e ng urringel a chesechesel er
a bab me a eou Ng luueta el mocha a mechiuaiu e omdesua er a kuk
ta er a rolel.
A lebocha el tutau e te kuk mocha a meruul
er a di osisiu el teletael. Te milsa a kelel a Hansel me a Gretel
el blauang, e merola el kuk mocha er a oreomel. A Hansel a liluut
el mo er a uriul e di omekmeoud er ngii.
"Mei e Hansel, ngara me ke di ngar er
a uriul?"
Ak omes er a cheremek el belochel el ngar er
a chado er a blai e soal melmesumech er ngak.
Dengerenger! cheremem el belochel er ker? Tilecha
a dichel a sils el meluich er a blil a chat. Ngika el mechas a
mellekoi el ua ise el kmal kesib a rengul.
A Hansel a di mla er a uriul e melebtib er
tia el kelel el blauang el orrebet el olengchelel er a rael. E
ng di tirka a milrael er a kmal kekemanget el rael.
A lemerema er a kmal medeldelechel a chereomel,
e a demerir me a delrir a dilu e tir, molengull e mchilemam e
ki bo momngar me aki mei. Te mlo dengchokl e olengull, e a lebocha
el sueleb e te mocha a omengur. A Hansel a dimlak a kelel me te
milenga er a kelel a Gretel, e mocha a mechiuaiu.
Tia er a lebekisa e ng mla mo klebesei, e tir
a di tir el tang. A Gretel a dimlak el langel e le ng medengei
el kmo, a Hansel a riruul a olengchelel a rael. Me tia er a lengesecha
a buil, e a Hansel a choteklii a chimal a Gretel e te merolang.
E ng di tia er a lorael, e ng dimlak a ta el
tebetbil a blauang el lesang. A suebek el charm er a chereomel
a mla kmang.
Tirka el ngalek a milrael el ta el kesus me
a ta el sils. A leko te osiik er a rael e a lechub e te bai mla
menga el mo cheroid.
Te kmal songerengera e diak a kall, me te di
milenga a mekemim el kudamono. Te di milrael el mo el mo e kmal
mesululang me te mocha a mechiuaiu. A lebocha el tutau me lebekiis
e te liluut el mo merael Te di milrael el di milrael el mocha
er a mesechesechel a oreomel.
Tia el omerolir a mlo el mo soiseb er a oreomel
el kmal meklou a kerrekar er ngii. Ng diak a ngodech el ko er
a chudel me a bung el delalem er ngii me ng kmal mechilou a delongelel.
Te milrael el me e orrenges er a kmal ngerel
a charm el melekoi. Te ulemes el mo er a bab e a lomes er ngii
e ng merrirs a osebekel. Ng mengitakl e se el lebo el merek e
ng suebek e melekoi el ua lolekoi er tirka el ngalek el kmo mobengkek.
A Hansel me a Gretel a uleakullel ngika el
suebek el charm. Te mle el me tmoech er a chimo el blai el blauang
a kbekbel e ouchado a keek. E a kukis me a kiangde a bereked er
a mado er ngii.
Tirka el ngalek a rirurt el mo mengang e le
te kmal songerenger. A Gretel a ua isei el menga er a kukis me
a Hansel a telikm a ngerel er a kiangde e di mle kkiu el rongesii
a ngerel a chad el melekoi. Ng dilu el kmo:
Nibble, nibble, noltage
Te ngara tirka el menga er a blik?
Tirka el ngalek a ulemulak er ngii el kmo:
Ng eolt el meloko er a kerrekar.
Tia er a ledu el ua isei e ng menga a chesimer
e ng me tmoech a mechas e mera el mekngit a medal. Ng kekemanget
a isngel e ko er a kulukel me a otengel a deludeu e di eruo a
ungelel er bab me a teluo er a eou. Tirka el ngalek a kmal mlo
medakt me a leko te chiisung. Ngika el mechas a okere el kmo,
"Rengelekei ko mle mekerang? Mei me dekiei e ak kmal mo ungil
mengedmokl er kemiu."
Te mle tmu e ng ngoititerir el mo er a belngel
a ulaol el ngar er ngii a bek el bedengel a ungil kall. Ng mla
er ngii a bangkeik me a rodech me a lmuut el bebil. Tirka el ngalek
a mlo dengchokl e omengur.
Tia er a lomengur tirka el ngalek e ngika el
mechas a mlo meruul a dukllir. Aika el bet er tir a mla er ngii
a medemedemek el oteremodel me a chiull me a dekedekel a kmal
beches e ungil el sits.
Tirka el ngalek a mlo merek el omengur e mlo
mechiuaiu. Me tia er a lemechiuaiu e ngika el mechas a mlo me
ng omes er tir. Ng kmo, "Mm! Mm! Mm. Ak ungiang! A rengmiu
a kmo, ak mera el mo ungil er kemiu? Ng diak modengei el kmo a
uits a bekerekard a chelsul a medal e sebechel el turengur a cheroid
el bau. Se el kmal sebechel el turengur a burir a rechad. Se er
a chomorael er a chelsel a oreomel e ak tirrengur a bumiu. Tia
el blai el di merekos a omaol er a remekekerei el ngalek. Kekedel
er a kulungel a bumiu e kungiil er kemiu."
A lebocha ltutau e te dirk mechiuaiu tirka
el ngalek e ngika el mechas a kmal ngemekela me ng mo el okisterir.
"Tirka a meral el choisii."
Ng di mlo mtechedii a Hansel er a bet el otengelii
e kursii el mo er a rebai me ng osmerii er a blil a debar. A Hansel
a uleldiu e lmangel e ngika el mechas a okor e mecherei.
E mei el tmuu er a blai el di merngul el olekiis
er a Gretel. Bekiis kau el mesaik. Mereched el mo meruul a kelel
a ochedam. Ngar er a iikr er a chelsel a blil a debar. Sei el
dokelii el mo ungil e ng kmal mo ungil a telemtemul a bo donga
er ngii.
A Gretel a lilangel er a lolekoi ngika el mechas
el ua isei.
"Ngara ke lmangel er ngii kau el dengerenger."
Bek el tutau el lebekiis a Gretel el melengoes
aika el mengedelebuu er a rechad el kall e olab el mo omsa a Hansel
me ng mengang. E ngika el mechas a kuk bek el tutau e lebo lomes
er a Hansel el kmo ng mla mo kedelebuu ng diak.
Se lebo er a blil a debar ngika el mechas e ng
kmo, "Hansel, ka mochotii a chimam me kisa el kmo ke mla mo kedelebuu
ng diak."
E ng di Hansel a diak lolecholt er a chimal.
Ng oltobed a chiuesel a malk el olecholt er ngii. E ngika el mechas
a mekngit a osengel me ng diak el ungil mesa a ngarang: Ng ulemdasu
el kmo tia el chiuesel a malk a mera el chimal a Hansel.
A lebocha lemerek a eua el sandei, e ng ko
er a rro a rengul er a Hansel el diak lebo el kedelebuu. Me ng
ko er a kmal meuda er a rengul. "Gretel ng kmal kekeringang
a renguk el mengiil er a Hansel el mo kedelebuu. Ng soak a lebo
el belsilek er a kebesengei. Mereched el mengeald er a mekeald.
A Gretel a lilangel e meluluuch er ngika el
mechas.
Ailecha el lengelem a diak a ngara el lebo
el rellii. Ng bai ungil a cholak mlangel. Ngika el mechas a chilemlii
a meringel el ngau. "A kot e kede mo meruul er a blauang.
Ak mla rometii e mla obkuuk me ng mla mo kirel el bo dolul er
ngii." Ng melekoi el ua isei e mkisii a stob.
"Tia a chomomdasu e ng locha mla mo ungil
el mekeald. Mei me motungii a btelum e mosang."
A Gretel a leko ng mochung, e ngika el becheleleu
el suebek el charm a melekoi el ko er a me engelakl. Ngika ngike
el suebek el charm el ulemekrael er tir er a lengar er a chereomel.
Se el lorrenges er ngii a Gretel e ng mengitakl el kmo, "Alii,
alii kele bo momes er a chelsel."
A Gretel a dimlak lomes er a chelsel Ng dilu
er ngika el mechas, "Mosisecheklak e ak metitur. Ka bo er
a teletelel e kisekau."
E a kebelung. Tia a kot el beot. Ke di nguu a
btelum el otungii er a chelsel e merekii a osengem er a chelsel
Mosang, tiakid a teletelel!"
Tia er a lotungii a btelul er a chelsel e chosmerii
e chosechesii. Ng chiliis el mo er a rebai er tia el lengar er
ngii a Hansel.
Ngika el mechas a uleldiu, e lmangel e melechesokl
er a chelsel itia el stob. Tia a mle ulebengelel ngika el mechas.
A Gretel a mlo er a Hansel e kmo, "Kede
mla a suobel !" E solae e mocha a nguu a chesmerel itia el
blil a debar e otebedii a Hansel. Te mlo kaiuechull e merdekekl
el terung e kmal ungil a rengrir.
Ng dimlak el meketeket e a lomes e te mesa
ngika el suebek el charm lulemekrael er tir me a lmuut el bebil
er a charm. Aika a rireboreb er a chedeuel itia el blai. Aika
aike el suebek el charm el milenga aika el tebetbil a blauang
el ulemriid a Hansel. Aika el suebek el charm a ullab a ngisel
a chesiuch me a kuk bebil er a meringel chad el bad. Te ullab
el omsa a Hansel me a Gretel. A Hansel a di mlo mui a chimal me
a Gretel a mlo mui a bilel. Aika el charm a milngitakl: Kom kmal
mlo mesaul er a tebetbil a blauang.
Aika a meringel el chad el bad el klokliu.
A Hansel me a Gretel a katekingang el kmo mereko
me me dorael e tia a cheremelir a reuits.
"Ng kmal mla mo soak el mo er a blid e
Gretel."
"Choi, me ngak me ng kmal soak el merael
e ng di kede mekerang e mo remei?"
Te chachedecheduch el ua isei er a bita er
tia el klou el telelluk e ngii a merema a chimo el klou el debar.
Tirka el ngalek a kmal mlo ungil a rengrir. Ngika el debar a milngikai
el mei me tirka el ngalek a ngilasech er a ulkel e ng otekterir.
Tia er a lengar er a ulkel ngika el debar e te millengelakl a
betok el meklou el kerrekar. Te milrael el me el me, e a lomes
e te ko er a medengelii tia el oreomel. Ng di mle telkib e te
merema er a ulebengelel tia el telelluk. Te mlo kmerd e ulureng
a sulel ngika el debar.
Te milrael el melemolem er a ta el kekerei
el rael. A lemerema Itobed e tia a blirir. Tirka el ngalek a rirurt
el di mlo el nguu a chesimer.
Te di ngiluu a chesimer e remurt el mechulii
a demerir. A demerir a lilangel er a ungial a rengul e omechull
er tir.
Tirka el ngalek a mocha a oltobed aika el meringel
el chad el bad me a ngisel a chesiuch.
"Ng dikea deluut el mo songerenger. Aikakid
meringel el chad el bad."
Te oltobed e okere er a demerir el kmo, "Ngar
er ker a delemam?"
"Ng ngilasech a rengul e le ak di melatk
er kemiu e diak a cheliuek me ng mla ngmai a kloklel e merael."
Teachers'
Manual
Tia el unit a milruul el rengalek a di tir
el oureor e a sensei a di merael er a delongelir el olengeseu
er tir.
| osechesii |
omdid |
telikm |
orrebet |
| kiabets |
blauang |
omaol |
tebetbil |
| medeldelechel |
|
dukllir |
|
II. Omesodel:
Ka momes aika el cherrungel el uldasu (sentence) el beldukl er
a eou. Mousbech a aike el tekoi (words) el mo er a aike el blank.
Ke luchesii el kmo ng ongetela el sentence e luchesii se el word
er a bita er ngii. Ng diak lebo el eru el mousbech er a ta el
tekoi (word). Ke meluches er a babilngem: Ex: 2 milkolk
1. Lorael e le ___________ me dekiei.
2. Me mtuu me monga a
___________.
3. Ng mla mad a olbidel me ng ___________.
4. Ng ___________ e diak lorrenges a tekoi.
5. Mnguu a odoim el loia er a ___________.
6. Ng diak el mengai a chesimer el ___________ chesechesel.
7. Mokokau el omengur e ke kmal ___________.
8. Ng soam el menga a ___________.
9. Lak mouruul er a ___________ er tiang.
| bechikid |
milkolk |
dengerenger |
stob |
| urringel |
bangkeik |
mengeald |
lengelem |
| kudamono |
kedelebuu |
|
|
III. Omesodel:
Moruul a cherrungel el uldasu (sentence). Ke ousbech aika el tekoi
(words) el beldukl er a eou. Ke meluches er a babilngem
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.
1. mesulaul
2. mengeald
3. kudamono
4. stob
5. telikm
6. kisekau
7. kedelebuu
8. osechesii
9. milkolk
10. kiabets
IV. Omesodel:
Moluches aike el tekoi (words) el lebo lolekoi a sensei. Ke meluches
er a babilngem. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15.
16. 17. 18. 19. 20.
V. Omesodel:
Momes aika el tekoi (word) el beldukl er a eou. Mosiik el kmo
ng milengai er a ngara el tekoi. Mlechesii a tekoi e mlechesii
se el uchul a tekoi (root word)
tekoi (word) uchul a tekoi (root word)
1. milkolk ____________
2. dengerenger ____________
3. omekmeoud ____________
4. orrebet ____________
5. mosisecheklak ____________
6. omekdelebuu ____________
7. urringel ____________
8. omelecholech ____________
9. chosechesii ____________
10. melemolem ____________
Momes aika el tekoi (words) el beldukl er a
eou. Monguiu e moluches a past tense er a babilngiu. Ke
luchesii a word me a past tense er ngii. Tekoi
(word) Mla mo merek el tekoi (Past Tense) 1. orrebet _________
2. omdid _________ 3. omaol _________ 4. chosechesii _________
5. melemolem _________ 6. mengeald _________ 7. omekdelebuu _________
8. omekmeoud _________ 9. mecherei _________ 10. melebtib _________
_________
VI. Omesodel:
Ka monguiu aika el cherrungel el uldasu (sentence) el ngar er
a eou. A lsekum ke omdasu el kmo ng merang e ke luchesii a tekoi
(word) el merang. E a lsekum e ng diak el merang, e ke luchesii
a diak. Ke luchesii el kmo ng ongetela el sentence (ochur)
e luchesii a merang me a lechub a diak er a bita er ngii. Ke meluches
er a babilngem Factual Comprehension
| |
|
_Merang__ |
|
__Diak__ |
| 1.
A Hansel me a Gretel a kilie el obengkel a mera el delrir. |
|
__________
|
|
_________ |
| 2.
A demal a Hansel me a Gretel a obengkel a mera el delrir. |
|
__________ |
|
_________ |
| 3.
A demerir me a delrir a reua Hansel a mlo mengoit er tir. |
|
__________ |
|
_________ |
| 4.
A reua Hansel a kmal mle ungil beserir. |
|
__________ |
|
_________ |
| 5.
A delrir me a demerir a reua Hansel a milengoit er tir er
a daob. |
|
__________ |
|
_________ |
| 6.
Te mlo choititerir e te lmuut el mei. |
|
__________ |
|
_________ |
| 7.
A reua Gretel a mle ungil a rengrir el ngar er a chereomel. |
|
__________ |
|
_________ |
| 8.
A delrir me a demerir a reua Gretel a mlo eru el lebo longoit
er tir er a oreomel. |
|
__________ |
|
_________ |
| 9.
A reua Hansel a dimlak el mecheuid er a chereomel. |
|
__________ |
|
_________ |
| 10.
A demerir a reua Hansel a chad er a omelobech el kerrekar. |
|
__________ |
|
_________ |
| 11.
Te mle blechoel el songerenger. |
|
__________ |
|
_________ |
| 12.
A reua Gretel a miltik er a blai el di kiangde. |
|
__________ |
|
_________ |
| 13.
A suebek el charm a ulemekrael er a reua Gretel. |
|
__________ |
|
_________ |
| 14.
Te miltik er a kmal ungil a rengul mechas. |
|
__________ |
|
_________ |
| 15.
Ng dimlak el Uits. |
|
__________ |
|
_________ |
| 16.
Ngika el Uits a chilsmerii a Hansel. |
|
__________ |
|
_________ |
| 17.
A Gretel a uldbechii a Uits el otungii er a stob. |
|
__________ |
|
_________ |
| 18.
A Uits a milseseb el mad |
|
__________ |
|
_________ |
| 19.
A katuu a uleltak er a reua Hansel. |
|
__________ |
|
_________ |
| 20.
A reua Hansel a ullab a ngisel a chesiuch. |
|
__________ |
|
_________ |
VII. Omesodel:
Monguiu e mosiik er a tekoi (word) me a lechub e ng phrase el
ungil el mo merekui er a cherrungel el uldasu (sentence). Ke luchesii
el kmo ng ongetela el sentence (ochur) e luchesii ku se
el word me a lechub e ng phrase el mo merekui er a sentence
Ke meluches er a babilngem.
1. A Hansel a ochedal a
a. Susan
b. Gretel
c. Mary
d. Grace
2. A Hansel a merruu a
a. meklou el bad
b. meklou el kall
c. mekekerei el bad
d. mekekerei el kiangde
3. A Gretel er a le ngar er a chereomel e ng
a. mlo ungil a rengul
b. mlo smecher
c. mlo medakt
d. mlo ocherchur
4. Ngika el mechas el bechil a demal a Hansel
a
a. mera el delal
c. ngelekel a sensei er ngii
b. ta er a sechelil
d. diak el mera el delal
5. A Hansel me a Gretel a mle
a. eru el lebo longoit er tir
b. ede el lebo longoit er tir
c. ta el lebo longoit er tir
d. eua el lebo longoit er tir
6. A Hansel me a Gretel a mle
a. ngalek er a skuul
b. ngalek chebuul
c. ngalek ilteet
d. ngalek merau
7. Ngika el Uits a
a. omekeroul er a rengalek
b. olisechakl er a rengalek
c. menga er a rechad
d. mengelebed er a rechad
8. A resuebek el charm a ulab a
a. kall el omesterir a reua Hansel
b. ilumel el omesterir a reua Hansel
c. Ngisel a chesiuch el omesterir a reua Hansel
d. Udoud el omesterir a reua Hansel
9. A uldbechii a Uits lotungii er a stob a
a. Hansel
b. rubak
c. Gretel
d. suebek el charm
10. A Hansel me a Gretel a mle
a. teru el ochad
b. teru el sechelei
c. teru el odam
d. teru el ongalek
VIII. Omesodel:
Ka monguiu aika el cherrungel el uldasu (sentence). A lsekum a
chomomdasu e ng sebechel duubech e ke luchesii a choi. E a lsekum
ng diak e ke luchesii a diak Ke luchesii el kmo ng ongetela el
sentence (ochur) e luchesii a choi me a lechub e ng diak
er a bita er ngii. Ke meluches er a babilngem.
Inferential Comprehension
| |
|
_Choi_ |
|
_Diak_ |
| 1.
A delrir a reua Gretel a mle mechechei er tir. |
|
______ |
|
______ |
| 2.
A reua Gretel a mle medinges er a lengar er a oreomel. |
|
______ |
|
______ |
| 3.
A Gretel a mle medakt a milkolk me ng lilangel. |
|
______ |
|
______ |
| 4.
A Uits a milngeblad er a reua a Hansel. |
|
______ |
|
______ |
| 5.
Ng mle soal el oungalek er tir. |
|
______ |
|
______ |
| 6.
Tirka el ngalek a betik a rengrir er a Uits. |
|
______ |
|
______ |
| 7.
A Hansel a mle bekudasu. |
|
______ |
|
______ |
| 8.
A Uits a mle ungil a medal el mechas. |
|
______ |
|
______ |
| 9.
A reua a Hansel me a demerir a mlo meteet er a uriul. |
|
______ |
|
______ |
| 10.
A resuebek el charm a mle ungil a rengrir er a reua a Gretel. |
|
______ |
|
______ |
IX. Omesodel:
Ka monguiu er tia el paragraph el ngar er a eou. Mongerrungel
er ngii el mo chimo el cheldecheduch. Ke meluches er a babilngem.
Omengerrungel
el Cheldecheduch
A ta er a klebesei e ngika el Uits a mlo oldingel
er a Hansel er a blil a debar. E a lebo e lomes er ngii e ng kmal
kedelebuu. Ng dilu el kmo, "A good ke mla mo ungil
_____________."
X. Omesodel:
A oreomel er a ngebard a meklou. Ng betok a kengaol el charm er
ngii. Ka moluches er a cheldechedechal a Gretel. A chomomdasu
e ngara me ng lilangel er a lengar er a oreomel? Ke meluches er
a babilngem.