Charm
Me A Klengar
written
by Rachel Nabeyama
illustrated by Donald Buccholz & Starla Stone
Table
of Contents
CHARM
ME A KLENGAR
UCHELEL A KLENGAR
written by Rachel Nabeyama
illustrated by Donald Buchholz
Ng Ngara a Ngar er a Chelsel a Ngais?
Ng Ngara a Ngar er a Chelsel a Chius?
CHISEL A BEBIL ER A CHARM
written by Rachel Nabeyama
illustrated by Starla Stone
Kiuid Me a Maidui
Chedih
Mongkii Er a Ngeaur
Chaidirengul A Mongkii
Uchelel
a Klengar
A ngais a betok el bedengel. Ng dirrek el kakerous
a meklungel. A bebil a kmal mekekrei. A bebil a kmal meklou. A
bebil a obebeu. A bebil a mechuit a budel.
Ng locha ngara a ngar er a chelsel a ngais?
Ngikel
Aika a ngisel a ngikel. Ng ngar er a daob. Ng betok a mekang
er a meklou el ngikel. A bebil a suobel.
uel
Aika a ngisel a uel. Ng mechuit a budel. Ng diak el lobebeu.
Ng delakl er a chelechol.
Suebek el charm
Aika a ngisel a suebek el charm. A suebek el charm a ngosukid.
Ng meskid a odimed. Ng dirrek el menga a inseks. A inseks a melemall
a dellomel. A suebek el charm a menglebokel er a beluu. Ng ungil
el osongel. Ng ungil a cheliteklel.
ius
A ius a ungil el klalo a budel. Ng ungil el tet. Ng dirrek
el mo olekesongel. A techel a ungil el odoim. E ng di a ius a
a kmal kengaol. Ng sebechel el tomellii a chad.
Ng omechell a ngisel er a tkul a omoachel.
Ng omengang. A ngelekel a ius a mocha metengel er a omoachel.
Ng kirel el kiei er a omoachel.
cherabrukl
Aika a ngisel a cherabrukl. Ng bereked er a delel a delal.
Kede kmo ng cheritel a cherabrukl. A ta er a klebesei e ng mo
omeu e mo meklou el cherabrukl.
dechedech
A dechedech a omechell a ngisel er a telelluk. Aikakid a ngisel
el ngar er a ralm.
Se el lomeu e ng diak a chimal me a ochil e
ngar er ngii a kemril. Ng kiei er a chelsel a ralm. Se el ledubech
a ochil me a chimal e ng nguemed a kemril. Seikid e ngii a mla
mo sebechel el kiei er a beluu.
bersoech
Aika a ngisel a bersoech. Ng omechell er a eungel a mechut
el kerrekar. Ng omengang.
osterits
A kot el klou el ngais a ngisel a osterits. A osterits a charm
er a Africa. A kmal klou el osterits a kuk metongakl er a ta el
klou el chad. Iseikid a uchul me ng kmal meklou a ngisel.
Ng kmal betok el bedengel a ngais. Ng ngisel
a betok el kakerous el charm.
ACTIVITY 1
Oral discussion
Sensei -
Chelechang e kede mo mesuub a ngisel a charm.
1. Ng techa mla mes a ngisel a ngii di el charm?
Moker er tirke el oldars el kmo ng ngara el ngais a bla leues.
Mluches er a blackboard.
Olechotel - A rebebil a lta te mla mes a ngisel a sechesech me
a dechedech me a malk.
2. Mdu er a rengalek me lolasem el ouchais
el kmo ng ua ngara a teletelel aike el ngisel a charm el bla leues.
3. Moker el kmo aika el charm el lules a ngisel
ng omechell er a ngarang.
olechotel
ralm
luuk (chetebtel a kerrekar)
chelsel a chutem
4. Moker el kmo, Ng ngara me a charm a omechell
a ngisel er a berrotel el basio? (Ng mo uchul e ng diak lobeu
me a lechub e lemekang er a bebil er a charm)
SUGGESTED ACTIVITY 2
Ke ousbech a babier me a oluches.
1. Bo er a tkul a telelluk. Momes a ngisel
a dechedech. Mluches a llecheklel (picture) a ngisel a dechedech.
2. Mluches a llecheklel (picture) a ngelekel
a dechedech.
3. Mlechesii a llecheklel (picture) a klou
el dechedech. Ng ngara a kakerous er a ngelekel a dechedech me
a delal? Mouchais me a lechub e moluches.
Ng ngara a ngar er a chelsel a chius (tane)?
Ng ngelekel a dellomel. Ng ousbech a ungil el ulekeroul.
Ng merema ultom a ngelekel a dellomel.
Ng tobeda ollemelel a dellomel. A dellomel
a ousbech a ungil el chutem. A kelel me a imelel a ngar er a chesel
a chutem.
A ollemelel a dellomel a duubech el mo er eou.
Ng mla duubech a mekerere el rais.
A risel a mla lmuut el mo er eou. Ng mla lmuut
el omerk el mo betok.
A risel a mla lmuut el mo betok. Ng mla duubech
a llel.
Ng mla mo kemangel a dellomel. A llel a mo
melai e eolt me a dichel a sils.
Ng dirk merael el mo betok a llel.
Ng klunga el dellomel. Ng mla mo ourachel.
Ng mla mo betok a llel. Ng mla omerk a risel er a chelsel a chutem.
Kelel a dellomel
Ng ngar el a llel a kerrekar a kelel a dellomel e meruul el
mo sebechel a dellomel el ousbech.
Aike el ralm el mo diak el ousbech a dellomel
a tuobed er a llel a kerrekar el mo er a eabed el okiu a evaporation.
A rais a ngmai a ralm el uldak er a kelel a
dellomel el mo okiu a chelechedal el mo er a llel.
A llel a kerrekar a dirrek el olsiseb a eolt
me a dichel a sils el lousbech a dellomel.
A derta el llel a kerrekar a ua chimo el koba
el meruul a kelel a dellomel.
A risel a dellomel a dirrek el orreked er a
dellomel me ng diak el meukel.
ACTIVITY
Moluches me a lechub a molekoi.
1. Ng ngara a ngar er a chelsel a chius (tane)?
2. Ng keskelel a dellomel a kot el me tuobed er a chius (tane)?
3. Mluches a 2 el ultutelel a risel a dellomel.
4. Ng keskelel a dellomel a melai a eolt me a dichel a sils?
5. Ng keskelel a dellomel a meruul a kelel a dellomel?
6. Ng ngara me a risel a dellomel a duu-bech el mo er a chelsel
a chutem?
7. Ng ngara el risel a dellomel a ollemelel a dellomel?
II
A kiuid me a maidui a mle kausechelei. Te mle
blechoel el dmak el milil.
A kiuid a mle kerekikl. Ng chilsbereberii a
maidui er a chemadech el chesbereber (chiro). Ng dirrek el lilecha
bechachas el dimech er a bedengel a maidui.
Ng kileberruul el oitel a bechachas er a bedengel
a kiuid e te chemiis.
Seikid a uchul e a maidui a kmal klebokel e
a kiuid a di bechachas a bedengel.
A chedib a kiei e dmak el oureor el ua rechad.
Te di chemur a urrerir. Ng diak a ta el chedib el diak a ngerchelel.
A oulrot (queen) a omechell a ngais. A rebebil
a oureor el mesiou er a oulrot (queen), Te olekeed a kelel. A
rebebil a oungerachel er a rengelekel a oulrot (queen).
Ng ngar er ngii a redaiksang er tir. Te meruul
a blirir. Te dirrek el meruul a rolir er a chelsel a chutem. Te
olengakd a kelir el mekekerei el chius (tane) el mo melechang
er a soko er tir. A rebebil er a chedib a leko te soldau. Te mengkar
e oumekemad er a recheraro.
A chedib a diak di le kiei er a chelsel a chutem
e le merekong. Ng dirrek el ngar er ngii a remeruul a blirir er
a chetebtel a kerrekar. A rebebil a meruul a blirir er a mechut
el dubs er a kerrekar. Tirka el chedib a di mechesang er a bek
el taem. Ng diak a diak loruul a ngerechelel. Te rokui el kmal
kerekikl a ngerechelir.
ACTIVITY: Moluches er a ta er a babier.
KA MOSIIK ER A MO UNGIL EL OMECHELEL A ULDASU
(SENTENCE).
1. A oulrot (queen) a kirel el
a. meruul a rael
b. omechell a ngais
c. oumekemad
d. mengkar
2. A redaiksang er a chedib a
a. meruul a kelir
b. meruul a rael
c. mengkar er a oulrot (queen)
d. omechell a ngais
CHOI/NG DIAK
3. A rokui el chedib a di osisiu a urerir.
4. A chedib a di mechesang er a bek el taem.
A Bes a chad er a Ngeaur Ng kmal mle klou a
sersel. A Kib a mengkerngel a sersel a Bes. Ng mla er ngii a cheremel
a Bes el mongkii. Te di merael er a chelsel a sers el meruul aike
el sorir. Te kmal susuubechederoi. Ng kmal sorir el mesuub er
a Kib. Te okikiuellel el mesuub er ngii a lolubs a dellomel. Te
dirrek el mesuub er a Kib a lolaml me a lolobech a mertul a kerrekar.
Ng mlo er ngii a ungil el klebesei er a Beliliou.
A Kib a kmal mle soal el mong. Ng kmo, "Ng ko el techa mo
mengkar a dellemelel a Bes e ngak a mo er a ungil el klebesei."
Ng ulemdasu e ko er a kmal diak a lletkii. Ng mlo lmatk aika el
mongkii. Ng kmo, "Tirka a bai mo mengkar er a sers. Te kmal
blechoel el mesuub er ngak me te locha kmal mla mo meduch."
A Kib a mlo olturk er a Bes. A Bes a kilengei.
Ng kmal mlo ungil a rengul a Kib. Ng mlo er
a sers me ng oleker er a remongkii el mei e kmo, "Ak mo er
a ungil el klebesei er a Beliliou. A Bes a soal chobo mongkar
er a sers a kurael. Ko menga aike el somiu el rodech e ng di diak
mobes el melubs aike el mekekere el dellomel."
A remongkii a uleldiu er a deurreng. Te rirurt
e kaiuediu el meliuekl er a sers.
"Kele mobes er a ta el tekoi, ng diak
meterekakl a ralm." Ng dilu a Kib. Ng ulecholt a klekedall
el bo lousbech tirka el mongkii e milrael.
Ng bek el tutau el lolubs a dellomel tirka
el mongkii. A ta er a tutau e a merredelir tirka el mongkii a
kmo, "Alii kede mo kerekikl a ralm."" Tirka el
mekekere el mongkii a kmo, "Kede mekera e mo medengei el
kmo ng ua ngara a ildisel el ralm a kesai e ua ngara a ildisel
el ralm a betok.
"Ng kmal beot. Kom omuchel el medelii a
dellomel e omes er ngii. A lsekum ng mekedeb a risel e ng di kesai
el ralm a mo er ngii. A lsekum ng kemangel a risel e ng mo betok
a ralm el mo er ngii," a merredel a dilung.
"Tia mera el ungil el uldasu Kau a mera
el mellomes a rengum el merredel." Tirka el mekekere el mongkii
a dilung.
Te mocha tmaut e medelii tia el chimo el delemerab
el dellomel. Te ulemes aike el mekemangel a risel me ng mlo betok
a ralm el lolab el melubs. Aike el di mekedeb a di mle kesai a
ralm el mo er ngii.
Te dirk melubs aika el bebil er a dellomel
e ngii a duum a ta el rubak. Ng ulemes er tir e ko er a kmal mechese
rengul er tir el mongkii. Ng mlo dechor e oker, "Ng ngara
me ko mla madel aika el dellomel?"
Tirka el mongkii a kmo, "Aki omadel e
omes el kmo ng ua ngara a ildisel el ralm aki mousbech."
Ngika el chad a kmal millemesim er a bdelul
e kmo, "Ng mera el diak a cheldechulel. A reuau a mera el
di uau. Te melasem el mo mellomes a rengrir e a lechub e te menga
el mo uau.
ACTIVITY
Moluches a derta el uldasu (sentence) el ousbech aika el tekoi
(word).
1. mengkerengel
2. mertul
3. okikiullel
4. uau
5. susuubechederoi
Ng mla er ngii a mongkii el kiliei er a oreomel
el ngar er a bita er a omoachel. Tia el omoachel a mla er ngii
a ius el kW liel er a chelsel. Ngika el mongkii a mlo tmaut el
kma a rokui el rodech er tia el oreomel. Ng kmal mlo klou e mesisiich
er a rebek el mongkii. Ng milngilt el mo king er a remongkii er
tia el oreomel.
A ta er a klebesei e a bechil a ius a dilu
el kmo, "A rrach ng diak a ngodech el kuureng er ngii, ng
di chaidirengul a king er a remongkii, A kmo ak kolii e ng diak
luut el oureng a ngii di lengerang."
A ius a kmo, "Ak mekerang ak charm er
a ralm e bo kulai er a chaidirengul a charm er a chetebtel a kerrekar?"
"Chomolasem e ng mo sebechem. A lsekum me
ng diak bo mnguu e ak mad." Ng dilu a bechil a ius. "Cho
me a da mchielak. Ak mo melasem el mo er a aike el sebechek."
A ius a milengikai el mo er a bita el omoachel.
Ng milengiil el kmal mlo meketeket. A lomes e ng merema a mongkii.
Ng mlo melim a ralm. A ius a ulekisii a btelul e kmo, "Mongkii,
ng ngar er ngii a kmal ungil el rodech er se el biting. Ng imis
el merekos."
"E a ng locha mera e ng di kmal meteu
tia el omoachel e ngak a metitur el mengikai," Ng dilu a
mongkii.
Ngak a sebechek. Ng kmal sebechek el ngoikau
el mo imuul," a ius a dilung.
A mongkii a mlo ngmasech er a ulkel a ius. Ng
milengikai el mo er a belngel a omoachel.
"Kau a mera el meduch el mengikai,"
ng dilung a mongkii.
"Ak dirrek el meduch el melechelbaki,"
ng dilu a ius e tuchelbakl.
Tia el be el dum e a mongkii a kmo, "Kele
mluut el ua isei e ak mo el remos."
"Ng kmal ungil," ng dilu a ius. "Ngak
a di ulemulak er kau. A rengum ng mera el soak el obekau el mo
er a bitang?"
"E a da kau a ngara soam er ngak?"
ng uleker a mongkii.
A bechik a soal el mengang er a chaidirengum.
A lak knguu el mong e ng mad." a ius a dilung.
"Uisekeang, kilo ke di mla subedak e rrang.
Tia cholebo e ng berriked er a rechelel a rebotel e mekerang."
ng dilu a mongkii.
"E le a remongkii te sebechir el mechei a chaidirengrir
e di sebechir el chad?" ng uleker a ius.
"Adang, a rengum se el ki mridekekl er a
rachel el mo er a ta er a rachel e ng soal el obuu a chaidirengmam.
Isei a uchul me a aki mel-ubet a chaidirengmam el omriked er a
kerre-kar," a mongkii a dilung.
"A kmo ke mo nguu el meskak e a kusebelau."
A ius a dilung.
"Me a da mluut el ngoikak el mo er a bi-tang,"
ng dilu a mong-kii.
A ius a liluut el nguu a mongkii el mo er a bitang.
A mongkii a ngilasech er a kerrekar. Ng kmal ulecherechur e kmo,
"Kau a mera el ke-belung, Ng techa el chad a di kiei e otebe-dii
a chaidirengul el mecherei e diak el mad."
A ius a kmal mlo merat a rengul. Ng dim-lekea
lenguu a chaidirengul a mongkii e luu-eta el mo er a belual.
ACTIVITIES
Mngiltii a chimo me a lechub e moruul a bebil
er ngii me a lechub e moruul el rokui.
1. a. A sensei a menguiu me a lechub e ng di
ngii a ngalek el lmuut el chuieuii a kot el paragraph.
b. Bo mnguu a ta er a babier e mlechesii a
llecheklel (map) a beluu el lekiliei er ngii a mongkii me a ius
me a bechil. Alii a mongkii a menga a rodech. Ng diak mobes el
lmuches aike el rodech e soam me a lechub e ng rodech el momdasu
el kmo a mongkii a mengang.
2. a. Mluut el mesa a cheldecheduch el rokir.
b. Mluches a llecheklel (draw pictures) a aike
el rokui el dilubech er tia el cheldecheduch el ngar er a blechebechel.
c. A lsoam e mocholt a chom liluches (pictures) er a sechelim
e mouchais el kmo ng ngara a dilubech er tia el cheldecheduch.
Sensei-Moiuid er a burek (ditto master) e mruul
a cherengir a rengalek er a klas er a uchei er a loruul. Ng diak
loluches er a hong,
3. Molilt er a ungil (correct) el llechukl
(picture) e mlia X er a bebul.
a. MONGKII
b. IUS
4. Mlecha a ochur el kirel aike el llechukl
(picture) el ngar er a blechebechel el kmo ng ngara a mle kot
el duubech el mo er a mlo uriul el duubech er tia el cheldecheduch.